Taskflex Blog

Mange af os er nok af den opfattelse, at sælgere er blandt de mest irriterende mennesker i verden. Hvorfor? Fordi de aldrig lytter, når du høfligt fortæller dem, at du ikke er interesseret. Når du tager telefonen og indser, at du er stuck med en avis-sælger, tænker du sikkert for dig selv: “Øv, jeg skulle ikke have taget den.”

Så sælgere står over for en stor udfordring, ganske enkelt fordi folk forventer, at det bliver en irriterende oplevelse. Det behøver dog ikke være sådan! Det hele kommer ned til at eliminere 3 typiske fejl, som sælgerne gør: 

1. “Lad mig vise dig, hvilke produkter jeg kan tilbyde”

Det gode salgsmøde starter et andet sted. Forestil dig at du tager en tur med din klient. Du har allerede forberedt en rute, som du er helt sikker på, at din klient vil kunne lide. Du kender denne rute ud og ind, hvilket er et godt udgangspunkt. Men i stedet for at gå din forudbestemte rute, bør du sammen med din kunde beslutte, hvilke stier I skal tage. Lad kunden udtrykke sine behov og ønsker, og bevæg jer derefter sammen hen imod en løsning. Start ikke mødet med at præsentere dine løsninger, men spørg ind til dine kundes behov. Deltag i en dialog for at få en bedre forståelse af den ideelle løsning til din kunde. 

2. “Du kommer til at spare tusindvis af kroner” 

At spare penge er uden tvivl fantastisk. Men at sælge handler ikke kun om penge; det handler om forholdet mellem sælger og kunde. Det er alment kendt, at det er langt dyrere at sælge til nye kunder end at sælge til eksisterende kunder. Alligevel virker det til, at mange sælgere glemmer at pleje forholdet, så snart kunden har underskrevet aftalen. Rationelle fakta og økonomi er langt fra de afgørende faktorer, når kunderne beslutter, hvilket produkt de skal gå med. Forskning viser, at op til 60% af mislykkede salgsmøder ikke skyldes produktet, men snarere en manglende kemi mellem sælger og kunde, samt manglende kultur mellem de to virksomheder. Interessant, ikke? 

3. “Jeg vender tilbage til dig i løbet af i morgen” 

Men det gjorde du ikke. Og pludselig er jeg som køber ikke interesseret mere. Mange sælgere har så travlt med at forsøge at lukke så mange kunder som muligt, at de helt glemmer at følge op de kunder, der har indikeret interesse. Man bør altid sende en følgeseddel samme dag som mødet fandt sted – helst lige efter mødet – for at sikre, at kunden ikke har noget incitament til at hoppe af aftalen.

Det er fejl, vi alle laver, og vi ved det jo egentlig godt – men det er ofte de simple ting, der ryger i glemmebogen i en travl hverdag. Det her er i hvert fald vores erfaringer, og vi håber du kan bruge dem. 🙂

Går du, som mange, med en drøm om at blive selvstændig? Det kan være småt eller stort, det er sådan set ligegyldigt, for du skal igennem samme steps og overvejelser, når du skal etablere virksomheden.

Da vi startede Taskflex savnede vi en guide til at minde os om de ting, man skal huske, når man skal starte virksomhed. Selvom det ikke er rocket-science og selvom Danmark eftersigende skulle være et af de nemmeste lande i verden at starte virksomhed op i, brugte vi stadig for lang tid på at fumle rundt og finde hoved og hale i rækkefølgen og dokumenterne, vi skulle have klar.

Så vi har kort og godt samlet en tjekliste med punkter, du skal have styr på eller i det mindste overveje, når du skal starte virksomhed op.

1. Forretningsplan

Det tager tid, og nogle mener, at det er overvurderet at lave en forretningsplan. Men det tager dig igennem alle mulige og umulige overvejelser om dit koncept og din idé, og det er vildt værdifuldt når du skal holde fokus senere i processen. Forretningsplanen er desuden nødvendig, hvis du søger banklån eller funding fra en investor. Og helt ærligt, hvis du ikke gider bruge tiden på at lave en forretningsplan, gider du så virkelig bruge tiden på at sætte en hel forretning op?

2. Navn

Mange iværksættere går i stå her ved navnet. Navnet er vigtigt, men ikke SÅ vigtigt. Nogle slår op i ordbøger, andre bruger random navne-generinger fra nettet, men de fleste brainstormer sig til navnet. Bed en gruppe mennesker komme med input, så du ikke er ’stuck in fuck’ med et måske-navn, som ikke er helt godt. Husk samtidig at navnet skal være tilgængeligt som domæne, så du siden kan få en hjemmeside og blive synlig og searchable. Brug dandomain.dk for at slå domæner op, og køb evt. direkte derigennem også – eller ved den hostingside, du vælger at benytte.

3. Ejer-aftale

Har du medstiftere i virksomheden, bør I udforme en ejer-aftale fra start, så der er styr på, hvad der sker, hvis der eksempelvis opstår uenighed eller hvis én part ønsker at sælge sin andel af virksomheden. Selvom alle parter vil hinanden det bedste, er det rart at få talt om forventninger og rollefordelinger ift. beslutningstagen.

4. Opstartsudgifter

Når du skal etablere din virksomhed, skal du først gøre dig et overblik over, hvilke udgifter du har i opstarten, så du også ved, hvor meget du skal tjene for at få det hele til at løbe rundt. Du vil måske blive overrasket over, hvor mange mindre ting, der hurtigt løber op i mange penge – bankkonto, logo, hjemmeside, visitkort, bogholderi, osv.

5. Selskabsform

Der findes mange forskellige virksomhedsformer, og der er fordele og ulemper ved dem alle. Brug denne oversigt til at få overblik. Grundlæggende deles virksomheder op i A/S, ApS, I/S, IVS og enkeltmandsvirksomhed.

6. Bankkonto

Ikke overraskende skal du have en bankkonto, når du starter virksomhed. Du skal have et CVR-nummer, før du kan få en bankkonto, men du også skal have et CVR-nummer, før du kan registrere virksomhed. Forvirret? Det var vi også.

Kontakt din bank og hør hvilke muligheder, de kan tilbyde dig. Ofte kan det betale sig at have virksomhedskonto samme sted, som du har privatkonto, men undersøg alligevel de forskellige muligheder, da der kan være stor forskel på hvor mange penge du skal lægge bare for oprettelsen – og dertil kommer de forskellige fordele ved de forskellige banker (selvom de i det store hele tilbyder det samme).

7. CVR-nummer og NemKonto

Når du opretter dit virksomhed på Virk.dk, skal du vedhæfte en række dokumenter, bl.a. stiftelsesdokument, egen-erklæring og vedtægter. Der kan hentes standard-dokumenter, som bare skal tilrettes og ellers kan benyttes frit fra Erhvervsstyrelsen.

Du får CVR-nummeret kort tid efter, du har oprettet selskabet. Der gik vist ikke mere end et par timer med os. Fra stiftelsen har du nu to uger til at indbetale startkapitalen, og derfor kan du nu også med dit CVR-nummer oprette bankkontoen endeligt, så pengene kan blive indbetalt.

… Derefter kommer selvfølgelig valg af bogføringssystem, logo, hjemmeside, osv. Men nu er du i hvert fald kommet igang!

Mange studerende kæmper hårdt med blot at studere på fuld tid, og have et fritidsarbejde, hvor de tjener til dagen og vejen. Det kan altså være svært for nogle studerende at overskue et relevant studiejob, mens andre har svært ved overhovedet at få foden inden for uden erfaring. Det gælder derfor om at være tidligt ude. Så hvor vigtigt er det med studierelevant arbejde? Uddannelses- og forskningspolitisk chef ved Dansk Erhverv, Mette Fjord Sørensen, definerer i en artikel af Børsen (2016) to grunde til at have et studierelevant arbejde:

Studierelevant job skaber et bedre netværk, og du bliver mere lønsom, fordi du har den praktiske erfaring

Mette Fjord Sørensen, Børsen 2016

Effekten af at fokusere på sit studie eller splitte sit fokus på studie samt studierelevant arbejde er ofte diskuteret af både forskere, politikkere og ledere fra erhvervslivet. I dette blogindlæg vil vi gennemgå 5 gode grunde til at have et studierelevant arbejde:

1. Optimér dit CV gennem studierelevant arbejde

Den første af de gode grunde til at have et studierelevant arbejde er selvfølgelig, at man derigennem booster sit CV. Dit CV er det første dine fremtidige arbejdsgivere kigger på, når de skal udvælge kandidater til samtale. Igennem et studierelevant arbejde får du reelle erfaringer inden for dit ønskede arbejdsområde, som du kan tilbyde dine fremtidige arbejdsgivere.

2. Opbyg dit netværk

Endnu en af de gode grunde til at have et studiejob arbejde er, at du får opbygget et netværk. Ligesom diverse fritidsjob, hobbyer og uddannelser giver et netværk af venner, gør et studierelevant arbejde også. Forskellen ligger i, at du igennem at have et studierelevant arbejde får et professionelt netværk, som du kan bruge i et karriereøjemed. I dag opbygger man især sit netværk via LinkedIn, hvor man kan anmode om at ”blive connected” med kollegaer, hvilket ofte viser sig at være brugbart senere hen.

3. Dine karakterer bliver bedre

Tro det eller lad være, den tredje af de gode grunde til at have et studierelevant arbejde er, at man forbedrer sine karakterer (Fagforening HK, 2017). At have et studierelevant arbejde ved siden af sit fuldtidsstudie tager meget tid fra sin læsning, men det giver godt i sidste ende. Du omdanner ikke blot dit teoretiske fundament til praktisk viden, men du får samtidig en bedre arbejdsdisciplin, bedre evne til at overholde deadlines og den praktiske viden du tilegner dig kan ofte også bruges i dine studier.

4. Øg chancen for at få et job som færdiguddannet

En af de mest essentielle grunde til at have et relevant studiejob er, at man står bedre stillet som færdiguddannet. I en artikel af Berlingske (2016) bakker en undersøgelse den påståede effekt af at have et studierelevant arbejde op. Vi kan udlede, at der er hele 17 procentpoints større chance for at lande et job som færdiguddannet, hvis du har haft et studierelevant arbejde, end hvis du ikke har.

5. Få en bedre løn som færdiguddannet

Det bedste er gemt til sidst. Hvis ikke ovenstående fire gode grunde til at have et studierelevant arbejde er motivation nok til at komme ud over stepperne og anskaffe dig et, er vi overbeviste om, at den sidste gode grund er. Den er god nok – hvis du har et relevant studiejob under studiet, vil det kunne resultere i en betydeligt bedre løn. Igennem artiklen fra Berlingske (2016) kan vi udlede, at samfundsvidenskabelige studerende kan opnå en bedre løn på hele 3839 kr. om måneden.

Gode vaner som selvstændig er nemme at implementere og kan virkelig berige dig og din virksomhed. Men lad os lige at træde et skridt tilbage:

Hvorfor har nogle iværksættere mere succes end andre?

Der er tonsvis af parametre, der har indflydelse på udfaldet af succes for en iværksætter – men et parameter er vigtigere end noget andet:

Ledelse

Med god ledelse når man langt – og der er godt nyt: god ledelse kan plejes gennem få vigtige vaner. Det er ikke altid nok at have den helt rigtige ide, da den selvstændige også skal kunne følge ideen til dørs. Derfor er det essentielt, at den selvstændige har eller tilegner sig de helt rigtige vaner. Der er ikke nogen vejledende løsning til, hvordan en selvstændig skal agere for at få succes, men der eksisterer nogle simple og effektive vaner, som kan være udslagsgivende. Følgende er en liste over 5 gode vaner som selvstændig, som kan gøre en forskel for din virksomhed!

1. Pas på din krop og dit sind

• Cykle på arbejde og lade bilen stå
  
• Sørge for at spise en nærende morgenmad der giver energi til hele dagen.
• Undgå de hurtige energifiks i form af kaffe, energidrik og sukker.

Vejen til at have en sund og fungerende hjerne findes igennem at have en sund krop. Den selvstændige bør gøre det til vane at dyrke motion ofte, spise sundt og få nok søvn. Man kan eksempelvis:

2. Dyrke interesser og forhold udenfor arbejdet

Det er en god vane for den selvstændige at dyrke en interesse udenfor arbejdet. Ikke nok med at det hjælper den selvstændige med at restituere hjernen, så kan det også være her, at der udspringer en ny ide. Et godt bagland styrker ens person. Det er vigtigt at have nogen man kan snakke med om problemer på arbejdet eller udfordringer man står overfor, da man på den måde kan få et nyt perspektiv, blive støttet i en svær tid eller have nogen at fejre succeserne med. Derfor bør den selvstændige, ligesom alle andre mennesker, have nogen sunde forhold udenfor arbejdet.

3. At være organiseret

At være innovativ er essentiel for enhver start-up, men den selvstændige er nødt til at være organiseret for at kunne omsætte ideerne til virkelighed. Det er en af de gode vaner, hvor en selvstændig kan adskille sig fra andre innovative iværksættere. At være organiseret er ikke kun at følge ideer til dørs, men det er også en helt lavpraktisk ageren i hverdagen, hvor man holder sine deadlines og arbejder ud fra en organiseret kalender og skema, som dikterer hverdagens opgaver.

4. Vær ikke bange for at uddelegere

Det er en god vane for en selvstændig at være i stand til at uddelegere opgaver og have tillid til, at de respektive opgaver bliver løst af andre. Det kræver tilvænning, idet de fleste selvstændige højst sandsynligt er startet med et udgangspunkt hvor de har hånden med i alt. Men det kan altså være enormt berigende at give slip på opgaver, som ikke just indgår i kerneforretningen.

The best executive is the one who has sense enough to pick the good men to do what he wants done and self-restraint enough to keep from meddling with them while they do it.

5. At være beslutsom

I en start-up er det yderst vigtigt, at den selvstændige har til vane at være beslutsom. Det kan være i henseende af både store og små beslutninger. Der vil være mange situationer, hvor man er i tvivl og kan have svært ved at beslutte sig, men her er det en god ide at tilegne sig den vane, at man enten kigger indad og siger til sig selv ”du er eksperten på det her område” og følger ens mavefornemmelse eller, at man går til en medarbejder, som har mere styr på det pågældende område. En resolut beslutningstagen udspiller sig eksempelvis ved konstant evaluering af virksomheden og de manger opgaver den kaster af sig – hvilke er nødvendige? Hvilke skaber værdi? Hvilke bør retmæssigt outsources, således der kan flyttes mere fokus og tid over på kerneforretningen?

Fokusér på din kerneforretning

Forsøg stille og roligt at tilegne dig selv ovenstående vaner. De 5 gode vaner som selvstændig kan alle implementeres i din hverdag indenfor relativt kort tid – husk på, at det kun tager 3 uger at tilegne sig en vane!